Sådan passer du på dine skuldre, når du dyrker motion

Der er rigtig mange, som dyrker motion, der før eller siden har haft en skade eller forstrækning i skulderen. Det er i bund og grund ikke så mærkeligt. Hver dag bruger vi nemlig vores arme og skuldre rigtig meget. Dog holder det kun de færreste af os væk fra sport og motion. Her får du nogle gode råd til, hvordan du passer på dine skuldre både før, under og efter træning.

1. Varm op

Det er helt essentielt, at du får varmet godt op i dine skuldre, inden du udsætter dem for eksplosive bevægelser eller meget pres. Du kan finde rigtig mange øvelser, som er specielt beregnet til opvarmning af skuldrene. Men inden du kaster dig over dem, så er noget så simpelt som store cirkulerende armbevægelser en rigtig god start. Derefter kan du sætte tempoet op, så de begynder at syre en smule.

2. sportstape

Hvis dine skuldre har behov for lidt ekstra støtte, så er det en god ide med sportstape. Kinesiologitape, som består af elastiske fibre, er en meget populær sportstape. Det afhjælper stivhed og spændinger i muskler og led. Derover mindsker det hævelse og irritation ved at stimulere blodcirkulationen. Der findes et rigtig stort udvalg i kategorien sportstape skulder.

3. Stræk ud

Udstrækning er vigtigt for at bevare eller genoptræne bevægeligheden i skulderen. Du skal derfor altid strække musklerne ud efter træning. Alle musklerne omkring skuldrene påvirker både fleksibilitet, styrke og bevægelighed. En god øvelse er at stå med skulderen ind mod en væg eller dør. Her skal du strække armen, som peger ind mod væggen. Jo længere om på ryggen din arm kommer, desto mere strækker det i skulderen.