Dyrk kreativiteten i Århus

Er du i Århus, og har du det kreative gen, er du i himlen. Århus byder nemlig på et væld af butikker til den kreative sjæl og DIY-entusiasten. Butikkerne byder på alt fra stof til syning, alverdens tilbehør og tråde til brodering samt kunstmaterialer, oliemaling og kalligrafiprodukter.

Stof i metervarer og i massevis

Leder du efter en stofbutik i Århus skal du ikke lede længe. Der findes nemlig utallige butikker i Århus, der forhandler forskellige stoffer og sytilbehør, så du aldrig skal gå ned på materiale i din systue. Om du er til det vildeste print eller en smuk og enkel hørblanding, kan du uden tvivl nemt finde stoffet til dit næste syprojekt. Du kan finde alt fra metervarer, blonder, knapper og nåle i diverse butikker. Du finder også butikker specialiserede i møbelbetrækning eller broderi, så du kan finde det bedste udstyr til netop din yndlingshobby. Du kan også gå på opdagelse i Århus’ mange genbrugsbutikker, hvor du kan finde et sjovt ’fixer-upper’ projekt.

Kunst og inspiration

I Århus er der ikke langt mellem kunstmaterialer og inspiration. Køb lærred, maling og pensler mens du finder vej til Århus største og mest kendte museum, nemlig Aros. Lav farvestudier i den skønne gangregnbue, eller find inspiration i de mange udstillinger. Find endnu mere inspiration eller udtryk dig i ler på Godsbanen, der byder på et hav af kreativ inspiration i forskellige former og størrelser. Skab botaniske tegninger i Botanisk have og lad naturen flyde frit i dit foretrukne kunstmedie.

DIY-entusiasten

Er du vild med at bruge hænderne og skabe noget helt selv? Så har Århus også et væld af muligheder. Har du et stramt budget, findes der også et hav af muligheder i Århus gader, hvor en mands skrald bliver en andens skat.