Pas på ryggen – hver dag

Uanset om du arbejder i butik, sidder på et kontor eller noget helt tredje, så er arbejdspladsen ofte et sted, hvor ryggen bliver glemt. E fleste af os arbejder mange timer hver dag, ofte i den samme arbejdsstilling. Vi er samtidig så optagede af vores arbejde, at vi nogle gange glemmer at passe på kroppen imens, ikke mindst ryggen. Her er et par små ting, du skal huske på arbejdspladsen.

Små justeringer kan gøre en kæmpe forskel

Sidder du meget foran computeren på arbejdet, så er det vigtigt at du sørger for at justere højden på stol, bord og skærm, så du sidder rigtigt. Ofte sætter vi os bare ned og accepterer, at tingene står som det gør. Men stolen er nem at justere og hvis skærmen står for lavt, så er det heller ikke svært at lægge et par bøger under, så den kommer op i en god højde. Det gør en verden af forskel for din ryg og din nakke.

Går du meget rundt, hvis du f.eks. står i butik eller arbejder på et lager, skal du også tænke på din arbejdsstilling. Her er oftest fokus på, at vi løfter korrekt, men det er også vigtigt at huske, hvis du ofte rækker opad. Her kan det være en god ide at få en elefantfod på arbejdspladsen. Brug elefantfoden, når du arbejder med noget i højden i længere tid, f.eks. hvis du retter på et skilt eller display. Hvis du blot rækker op for at hente ting, er det bedre at lade elefantfoden stå.

Husk også gode sko. Selv om det sidder på fødderne, så hjælper de ikke kun ryggen men faktisk hele bevægelsesapparatet. Det er vigtigt at der er gode såler i dine sko, der passer til dine fødder, og at skoen er stabil og støtter dine led, så du ikke får ondt i længden.