Teglklinker der løfter din have

Er du klar til at kaste dig ud i et nyt terrasseeventyr og give dine udendørsarealer et helt nyt udtryk?

Med teglklinker kan du skabe en gennemført og unik stemning i haven. Teglklinkerne, der eksempelvis kan sammensættes i et flot sildebensmønster eller med kontrastrige krydsninger, vil gøre det ekstra indbydende at spendere de lune sommeraftenener og solrige forårsdage udendørs. Med en varmelampe kan man tilmed nyde terrassetiden på kølige efterårs- og vinterdage. Det eneste, du behøver, er et godt fundament i form af nogle teglklinker i lige præcis den farve, der vil komplementere husets stil.

Et praktisk valg

En af de mange fordele ved at vælge teglklinker er deres stærke holdbarhed. Takket være det robuste stenmateriale er de modstandsdygtige overfor al slags vejr. Det eneste, der kan udvikle sig over tid i klinkernes overflade, er patinaen, hvilket blot vil skabe et mere rustikt look. Du kan dog nemt afvaske klinkerne og på denne måde komme tilbage til deres oprindelige look, da de først blev lagt.

Skab en hyggelig terrasse med mønstrede beige klinker

Du kan helt selv bestemme det mønster, du ønsker klinkerne placeret i. Det giver en stor frihed i forhold til at skabe sit helt eget udtryk på terrassen. Klinkerne fås i et væld af forskelige nuancer og farver, og vi har i det seneste år set de lysebrune og beige nuancer som værende et ekstra populært valg. Disse neddæmpede og underspillede farver kan være med til at skabe et naturligt og roligt look, der er nemt at kombinere med personlige havemøbler og elementer. Samtidig kan de naturlige beige-nuancer være med til at skabe en enormt hyggelig og fredfyldt terrassestemning, hvor du og dine gæster kan nyde en masse gode stunder sammen.