GarnGuru.dk er mekka for de strikkeglade

Hos GarnGuru.dk har vi med vores store udvalg af økologisk uld-, bomulds- og strømpegarn gjort det nemt for dig at udvælge de rigtige produkter blandt nutidens jungle af garn. Alt vores garn er økologisk og bæredygtigt, og størstedelen er også GOTS-certificeret. GOTS-certifikatet tildeles produkter og producenter, når alle, der er involveret i garnproduktionen, er garanteret gode og retfærdige arbejdsforhold, og når bearbejdningen af garnet foregår på bæredygtig og miljørigtig vis under kontrollerede forhold. Når du køber garn hos GarnGuru.dk, kan du derfor strikke løs med god samvittighed uden at skulle bekymre dig om garnets rejse til din strikkepind, også selvom rejsen er lang. Den bæredygtige rejse for vores uldgarn starter ved fåret på marken, som lever under gode forhold med dyrevelfærd i fokus og aldrig bliver udsat for skadelige kemikalier. Bæredygtigheden i vores økologiske bomuldsgarn kan spores helt tilbage til bomuldsplantagen, hvor den økologiske bomuld vokser i fuld flor.

GarnGuru.dk – din bæredygtige strikkeportal

GarnGuru.dk er din kreative sparringspartner, og vi udvikler hele tiden nye unikke strikkeopskrifter, som vi deler med vores kunder på vores hjemmeside. På GarnGuru.dk kan du finde alt til bæredygtig strikning. Hvis du har brug for inspiration til dit næste strikkeprojekt, opfordrer vi dig til at kigge nærmere på vores hjemmeside, hvor du foruden strikkeopskrifter og økologisk garn også kan finde strikkepinde og hæklenåle samt strikkekits, som indeholder alt, hvad du skal bruge til din næste kreation. Vores strikkekits egner sig særligt til nybegyndere, som ønsker at gøre processen så nem som muligt, så de kan komme godt fra start.

På vores hjemmeside finder du også en kreativ og informativ strikkeblog, som jævnligt opdateres med indlæg om og tips til strikning, økologi, garn og alt derimellem.