Få styr på den naturlige belysning med praktisk solafskærmning!

Danmark er et land med varierende soltimer. Om vinteren er dagene korte, om sommeren lange – og i løbet af året skifter solen sin bane over himlen. Derfor kan permanent solafskærmning lyde som noget af en udfordring – men det er faktisk slet ikke så besværligt.

I mange moderne byggerier bliver der lagt vægt på store vinduer for at sikre et naturligt lysindfald. Man kan ofte med fordel tænke lysafskærmning ind under byggeriet – men det kan selvfølgelig også tilføjes efterfølgende.

Permanent eller semi-permanent solafskærmning kræver blot, at man tænker fremad. Til gengæld får man løsninger, som vil bringe glæde i mange år fremover. Der findes både indendørs og udendørs varianter af solafskærmning, og du kan altså frit vælge efter dine behov.

Fast solafskærmning sikrer et behageligt lysindfald – året rundt

Udendørs solafskærmning består af paneler opbygget af lameller af slidstærkt aluminium. Vinklen på lamellerne sørger for, at noget lys lukkes ind – mens andet lukkes ude. På den måde kan man for eksempel effektivt blokere for den meget skarpe eftermiddagssol i vinterhalvåret.

Panelerne kan monteres vandret, over vinduet, eller lodret, med afstand fra bygningen. Dette afhænger alt sammen af solens orientering i forhold til bygningen og hvilket resultat man ønsker. Du kan også investere i skydeskodder, som ligeledes består af paneler opbygget af lameller, men hvor lamellerne er roterbare. Du kan rotere dem manuelt eller ved hjælp af motor – og dermed have fuld kontrol over, hvor meget lys du lukker ind.

Den faste solafskærmning har minimalt behov for vedligehold, og er bygget til at modstå vind og vejr. Det er desuden muligt at montere systemerne, så udsynet fra vinduerne ikke generes. Desuden er det en meget elegant løsning, som kan designes til at komplimentere den eksisterende facade.